Spar 25% på udvalgte julekits. Se dem HER

Bæredygtigt fyld

Bæredygtigt fyld
Vi har længe ledt efter et naturligt materiale som fyld til forskellige hæklede og strikkede figurer. Et fyld som skal fungere optimalt på alle kriterier:
  • Allergivenlig og antibakteriel
  • Fylde godt og holde formen
  • Skal kunne vaskes
  • 100% naturmateriale
Det har vi fundet med bæredygtigt kapok, og vi er rigtig glade for, at vi nu også kan tilbyde dig dette fantastiske materiale.


BÆREDYGTIGT KAPOK
Kapok er et perfekt fyldmateriale, der består af organiske naturfibre, som både er allergivenlige og antibakteriele. Kapok stammer fra frøkapslen på de høje kapoktræer også kaldet Ceiba pentranda. Kapoktræerne vokser vildt i de tropiske regnskove i Indien, det sydlige og centrale Amerika og i den vestlige del af Afrika. Høsten af kapok kan ikke certificeres som økologisk, da den ikke foregår i en plantage men i den vilde regnskov. Her får det lov til vokse naturligt på samme vilkår som resten af regnskoven.

Kapok indholder et naturligt bitterstof som gør, at kapoktræer ikke angribes af skadedyr. Derfor er det ikke nødvendigt at bruge kemikalier, pesticider eller andre sprøjtemidler under dyrkningen, høstningen eller produktionen af kapok. Bitterstoffet har den fantastiske fordel, at skimmel og husstøvmider ikke kan leve i fiberen, og det gør derfor også kapokfyldet til et allergivenligt og hygiejnisk produkt.


ET GODT SAMARBJEDE
Vi får det lækre løse kapok fra det danske firma Cocoon, som har specialiseret sig i at producere 100% naturlige og allergivenlige dyner og puder, hvortil de benytter bæredygtigt kapok. Det er et samarbejde, der giver mening på så mange måder:
  • Cocoon kan reducere deres produktionsspild til et absolut minimum.
  • Er der fejl i en produktion af eks. puder, kan det løse kapok ompakkes i små poser, som vi håndarbejdsentusiaster kan benytte til små projekter som bamser mm.
  • Når vi bruger kapokfyld, er vi med til at støtte bevarelsen af de tropiske regnskoe, hvor kapoktræerne gror.

Kvaliteten af de fiber som Cocoon Company benytter, er samtidig helt i top.
Vi glæder os rigtig meget over at have fundet et bæredygtigt alternativ til fyldevat, som naturen kan levere under helt naturlige og ansvarlige forhold..


VASK AF KAPOK
På grund af sine antibakterielle egenskaber, er det ikke nødvendigt at vaske Kapok lige så ofte som andre produkter. Generelt anbefaler vi, at du forsøger at undgå maskinvask og i stedet vasker i hånden. Er der lidt snavs på overfladen, så prøv om en klud kan klare opgaven i før du kommer det i vaskemaskinen.

Sådan vasker du i maskinen

  • Vælg et kort vaskeprogram.
  • Vi anbefaler at vaske ved 40 grader (max 60 grader).
  • Vælg 1200 omdrejninger for at slynge vandet godt ud.
  • Brug et skånsomt vaskemiddel uden enzymer og blegemiddel.
  • Undgå skyllemiddel.
  • Undgå at lægge kapok i blød, da fiberne kan tage skade.

Sådan tørrer du
  • Tør straks i tørretumbler
  • Tør af flere omgange ved middelvarme. Tør ca. 20 min. Tag herefter produktet ud af tørretumbleren 20 min og start herefter forfra til produktet er helt tørt.

 


FYLD UD MED KAPOK
Kapokfibieen indeholder 80% luft og er 8 gange lettere end bomuld. Det er der derfor et let materiale, og man du kan derfor glæde dig over, at der bruges færre gram kapok end normalt bamsefyld til en figur - ca. halvdelen og op til totredjedele af den mængde almindeligt fyldevat, som er angivet i en opskrift.

Hvis der benyttes 60 g fyldevat, kan du som udgangspunkt gå ud fra, at du skal bruge 30-40 g kapok. Det afhænger naturligvis af, hvilke figur det er, samt hvor fast eller blødt man ønsker sit færdige produkt.


KØB KAPOK HOS KREA DELUXE
Vi har Kapok i poser af 40 gram. Poserne er lavet af 100% økologisk bomuld og kan genbruges til eks. opbevaring af dine små projekter eller måske som gavepose til en hæklet eller strikket bamse.

Find og køb kapok lige HER


Tip til udfyldning:
For at få en ensartet fyld uden buler, kan du følge vores simple ”ballon tip”

  • Start med at fylde figurens sider ud, så der nærmest laves en polstring på indersiden af figuren..
  • Herefter fyldes der kun op i midten - lpå den måde vil figuren blive fyldt op fra midten og ud - lidt ligesom at puste luft i en ballon op.
  • Brug rigeligt med fyld. Det er fyldet der holder formes figur på plads.
  • Fyld i eksempelvis. bamser komprimeres i brug, og der skal derfor lidt ekstra fyld til at undgå, at bamserne bliver for ”slappe”.

 

In same category


Related by tags


    Produkt lagt i kurven.
    Gå til kurv