Nordkapp Cardigan er en lækker vamset, oversized cardigan strikket i halvpatent. Den strikkes oppefra og ned og kan dermed nemt justeres i længden. Forkanterne strikkes i dobbeltstrik, der startes midtbag i nakkens kant. Den smukke skulder- og raglankonstruktion skaber et flot fald hen over skulderen, og er samtidig en rigtig sjov strikkeopgave.Opskriftens teknikske konstruktioner er grundigt forklaret. Samtidig er der mange tekniske billeder i opskriften, som kan hjælpe dig godt på vej.
TIP: Cardiganen er også flot i en kortere udgave. Afsluttes den to knapper tidligere, får du en skøn kort Cardigan, der slutter ved hoften.
SVÆRHEDSGRAD mellem - let øvet
STØRRELSE XS/S (M/L) XL/2XL (3XL/4XL)*
MÅL - OVERVIDDE 93 (108) 126 (144) cm
BEVÆGELSESRUM 15-18 cm ved trøjens overvidde
STRIKKEFASTHED 20 m x 42 pinde = 10 x 10 cm / 4,0 mm (Halvpantentstrik efter vask)
DET SKAL DU BRUGE
1 tråd Organic Wool 1 sammen med 1 tråd Deluxe Silk Mohair fra Krea Deluxe:
Organic Wool 1, 150 m pr 20 g: 10 (12) 15 (15) nøgler
Deluxe Silk Mohair, 240 m pr 20 g: 7 (8) 9 (10) nøgler
Husk også
Vejledende pinde: rundpind 4,0 mm (80-120 cm wire).
Til ærmer: strømpepinde 3,5 og 4,0
8 maskemarkører
*Hvilken størrelse skal du vælge?
De angivne mål er cardiganens færdige mål, når den angivne strikkefasthed i opskriften er overholdt og trøjen er vasket. Cardiganen har et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 15-18 cm i forhold til brystmålet og har dermed et loose oversize fit.
Når du skal vælge, hvilken størrelse du vil strikke, skal du vælge ud fra overvidden i skemaet.
Overvidden i opskriften er cardiganens færdige omkreds, når strikkefastheden overholdes og trøjen er vasket. Længden på krop og ærmer kan du rette til ved at strikke lidt flere eller færre pinde.
Mål dit brystmål og vurder, hvor meget ekstra vidde din cardigan skal have. Vi anbefaler, at du vælger den størrelse, hvor overvidden er 10-18 cm større end dit eget brystmål, hvis du ønsker et oversized look. Vil du gerne have en smallere udgave, tag da udgangspunkt i 5-13 cm større end dit eget brystmål. Prøv evt. at måle og sammenligne med overvidden på yndlingscardiganen i dit skab. Hvis du ligger lige i mellem to størrelser, kan du vælge den mindste af størrelserne, da halvpatent vokser en del i brug.
Modellen på billedet er 169 høj og bruger størrelse 38 i overdel. Cardiganen på billedet er en str. M/L.
INFO - OPSKRIFTER
Opskriften er en e-opskrift som sendes automatisk til din indtastede mail, straks efter bestilling.
Har du ikke modtaget den inden for 5-10 minutter, bør du tjekke dit spamfilter (bakke med uønsket mail).
Vi anbefaler:
Gem opskriften på din enhed - Så kan du printe og tilgå den uden at være online.
Gem mailen med linket - Så du altid har mulighed for at hente den igen.